Federation Cup 1992

Federation Cup 1992
Arrangement
ArrangørInternational Tennis Federation
Mesterskab nr.30
Dato(er)Hovedturnering: 13. - 19. juli 1992
Kvalifikation: 13. april - 8. maj 1992
Værtsland(e)Tyskland
Værtsby(er)Frankfurt am Main
Antal deltagere68 hold
Resultat
FørstepladsTyskland Tyskland  (2. titel)
AndenpladsSpanien Spanien
TredjepladsUSA USA
Australien Australien

Federation Cup 1992 var den 30. udgave af Fed Cup, den kvindelige pendant til mændenes Davis Cup, arrangeret af International Tennis Federation. Slutrunden med deltagelse af 32 hold blev spillet udendørs på grusbaner i Tennis Club-Waldstadion i Frankfurt am Main, Tyskland i perioden 13. - 19. juli 1992. Tyskland var Fed Cup-værtsland for femte gang, men det var første gang, at kampene blev spillet i Frankfurt am Main. Mesterskabet havde deltagelse af 68 hold, hvilket var en kraftig forbedring af den hidtidige deltagerrekord på 56 hold, der kun var ét år gammel.

Det høje deltagerantal medførte at turneringens siden året før var blevet udvidet med tre regionale kvalifikationsturneringer, hvor de sidste fire hold ved slutrunden blev fundet. Kvalifikationsturneringerne blev afviklet i Guadalajara, Athen og Colombo i løbet af foråret 1992.

Turneringen blev vundet af Tyskland, som besejrede de forsvarende mestre fra Spanien med 2-1 i finalen, og som dermed vandt mesterskabet for anden gang. Spanien var i Federation Cup-finalen for tredje gang, og det var anden gang, at spanierne måtte rejse hjem med sølvmedaljerne. Det vindende tyke hold bestod af Steffi Graf, Anke Huber, Barbara Rittner og Sabine Hack, mens Spanien blev repræsenteret af Arantxa Sánchez Vicario, Conchita Martínez, Virginia Ruano Pascual og Noelia Pérez-Peñate.

Alle holdkampe bestod af tre kampe, to singler og en double, og alle kampe blev spillet bedst af tre sæt.


Developed by StudentB